WEAR | Arven, en podcast med Nikolaj Hust, Claire Group

Claire Group er et skandinavisk modehus med hovedkontor i Ikast.

Virksomheden blev etableret i 1975 af Anders Hust i en tid, hvor der fortsat var tekstilproduktion i stor skala i Danmark og outsourcing til Kina var lige rundt om hjørnet – det var en anden tid, som man siger.

I 2010 påbegyndte man en overdragelse af virksomheden til sønnen Nikolaj, som endelig blev gennemført 1. april 2023.
Tiderne har ændret sig og virksomheden har skulle tilpasse sig en ny omskiftelig og global virkelighed - ligesom Nikolaj har skulle sætte sit eget præg på virksomheden.

Hvordan er det at skulle overtage en familievirksomhed med en stor lokal forankring og en næsten 50 år lang og stolt historie, som er opbygget af ens far, der har lagt det meste af sit liv i virksomheden?

Hvor er virksomheden på vej hen og hvilke områder ses som essentielle for at imødekomme fremtiden?

Det og meget mere tager jeg en snak med Nikolaj Hust om i denne podcast.

God fornøjelse

Nikolai Klausen, direktør, WEAR & Dansk Detail
WEAR podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.

Tilgå podcasten her