Tal og tendenser for kriminalitet i detailhandlen – andet kvartal 2023

Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i andet kvartal 2023.

Crimestat er et gratis værktøj, der gennem dataindsamling hjælper butikker med at forebygge kriminalitet. Værktøjet er udviklet af detailbranchen i samarbejde med Dansk Erhverv. Nedenstående tal viser, hvad brugerne af Crimestat – op mod 4.500 butikker – har registreret i Crimestat.  

I andet kvartal af 2023 blev der i Crimestat registreret 3854 butikstyverier. Det er stort set et identisk tal med første kvartal, hvor der blev registreret 3885. Det vidner om, at det ekstremt høje niveau for butikstyverier, vi har oplevet over de seneste par år, er ved at blive normalen.

Selvom det på den ene side er positivt, at den eksplosive stigning er ved at have stagneret, er det stadig stærkt bekymrende, at antallet af butikstyverier ser ud til at have normaliseret sig på et skyhøjt niveau. Sammenligner man med samme periode sidste år, er stigningen markant. Der blev således registreret 2933 butikstyverier i Crimestat i andet kvartal 2022, hvilket betyder, at antallet i år er steget med næsten 35 %.  

Kigger man på de enkelte måneder er stigningerne også markante. I alle tre måneder er der registreret over 300 flere tyverier i år sammenlignet med sidste år.  Det samlede billede af butikstyverier viser også tydeligt, hvor meget højere niveauet er i år sammenlignet med de tidligere år.

Læs hele artiklen her.