Ny distributør af Caterpillar i Norden

Presseinformation

NY DISTRIBUTØR AF CATERPILLAR I NORDEN

Bonvita Footwear Company overtager fra 2024 distributionen af Caterpillar Lifestyle i Norden. Virksomheden der blev grundlagt i 1987, er en førende multibrand-distributør af sko og accessories med hovedsæde i København.

Gennem årene har Bonvita Footwear Company etableret sig som en pålidelig aktør indenfor branchen, og er dedikerede til at levere produkter af høj kvalitet med fokus på komfort og funktion. Selskabets brand portefølje omfatter både egne brands og nøje udvalgte distributørbrands.

Overtagelsen af Caterpillar repræsenterer et strategisk initiativ for at styrke vores nordiske tilstedeværelse, og vi er beærede over at bringe dette ikoniske brand til vores portefølje.” Siger CEO Henrik Hammer

"Caterpillar er særligt anerkendt for deres støvler, der oprindeligt blev designet til arbejdere på byggepladser med tungt udstyr, men er i dag et stærkt livsstilsbrand med en kollektion der både indeholder de ikoniske støvle men også nye moderne produkter designet i overensstemmelse med den oprindelige dna og i samme høje kvalitet."

Caterpillar blev grundlagt i 1925 som Caterpillar Tractor Co. med et mål om at hjælpe mennesker med at bygge en bedre verden. Caterpillar er i dag verdens ubetingede største leverandør af maskiner til byggeri og minedrift. I 1994 lanceredes den først Caterpillar støvle. I dag er Caterpillar et globalt livsstilsbrand solgt i mere end 120 lande rundt om i verden. Bonvita Footwear Company ser frem til at repræsentere det ikoniske brand på det nordiske marked.

 

For yderligere spørgsmål kontakt.

Henrik Hammer / CEO
+45 38 400 700
hh@bonvita.dk
www.bonvita.dk