Mundbind i detailhandlen

Et flertal af partierne i Epidemiudvalget har nemlig valgt at bakke op om mundbindskravet i detail- og engroshandlen.

Det vil sige dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, arkader og take-away steder.

Spørgsmålet om, hvorvidt de ansatte i butikkerne også skal bære mundbind, er udskudt. Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser en fritagelse for mundbind for personalet, såfremt de er færdig vaccinerede, kan fremvise gyldigt corona-pas eller accepterer at blive testet hver anden dag.

Så fra på mandag er der altså kun krav om mundbind for kunderne.

Vi har endnu ikke modtaget den endelige 'bekendtgørelse' for præciseringer og eventuelle krav til skiltning eller andet. Vi følger nøje situationen og vil løbende holde jer orienteret om krav og eventuelle ændringer.