Den nuværende energikrise spreder sig som en epidemi ud over hele detailhandel. Regeringens nye vinterpakke er i bedste fald et plaster på et brækket ben. Dansk Detail og WEAR opfordrer derfor regeringen til at kigge i førstehjælpskassen fremfor deres meget omtalte værktøjskasse. Som mange andre sygdomme er det bedst, hvis det tages i opløbet, og derfor kunne regeringen bl.a. indføre et loft for huslejestigninger i detailhandlen, på lige fod med deres forslag for private lejere.
Kommentar af Nikolai Klausen, direktør i Dansk Detail, Skobranchen.dk, Men's Fashion World og WEAR
Jeg erkender det store arbejde, regeringen ligger for dagen i deres bestræbelser på at få Danmark bedst muligt igennem den nuværende energikrise. Men som detailhandler ser det ikke ud til, at regeringen har fokus på erhvervslivet. Spørgsmålet er derfor, om vi skal forberede os på, at der ikke kommer yderligere hjælp?
Vi har gennemført en medlemsundersøgelsen, som med alt tydelighed viser, at vores medlemmers tillid til, at vi får et godt salg i 4. kvartal 2022, ligger på et meget lavt punkt. Over 70 procent forventer en dårligere Black Friday og julehandel, ligesom hele 80 procent mener, at energikrisen er på et større eller samme niveau som coronakrisen.
Der er tale om en meget alvorlig situation for detailhandlen. Fortsætter situationen, som den ser ud nu, er det ikke et urealistisk scenarie, at vi i detailbranchen vil se afskedigelser for op til 7.000 medarbejdere samt op mod 650 butikslukninger. Energikrisen er derfor, den måske største trussel vi har set mod den lokale detailhandel og bymidter i årtier.
Det er kun 11 procent af virksomhederne, i vores medlemsundersøgelse, der forventer at benytte sig af muligheden for at udskyde dele af energiregningen. Derfor skal der helt andre løsninger og hjælp til, hvis vi skal bevare en sund detailhandel og levende bymidter.
Dansk Detail og WEAR forslår derfor regeringen 4 mulige hjælpeindsatser, som kan benyttes helt eller delvist.
- Loft over huslejestigninger på detaillejemål
Hvorfor skal detailhandlen betale en ”overprofit” til udlejere? Nettoprisindekset”, som de fleste huslejere reguleres efter, indeholder stigningerne i energipriserne, som lejerne selv skal betale. På den måde får udlejer “gavn” af en udgift, der alene påføres lejer. Huslejen bør derfor reguleres med max 4 procent over de næste to år, eller som minimum efter et nettoprisindeks, hvor energipriserne ikke er medregnet.
- Momsfritagelse for merprisen på energi sammenlignet med sidste år
Detailhandlen bør blive fritaget for moms på den del af energiregninger, der er større end forbruget, sammenlignet med sidste år. Det kan være i form af en fritagelse, som administreres af energiselskaberne eller en efterfølgende tilbagebetaling direkte til virksomhederne. Derved bør forbruget og inflationen ikke stige.
- Indfør og gentænk lønkompensationspakker
Hvis omsætningen fortsat falder i detailhandlen, kan regeringen genindføre lønkompensationspakker, hvis virksomhederne skal fastholde deres antal af ansatte på nuværende niveau. Den løsning, som blev benyttet under coronakrisen, kan ikke nødvendigvis benyttes en til en. Derfor skal muligheden selvfølgelig gentænkes og tilpasses den nuværende situation.
- Skattefrit gavekort til den lokale handelsby
Der bør straks ske en modernisering af lovgivningen om beskatning af firmagavekort. Om der gives en fysisk gave eller et gavekort til de maksimalt fastsatte grænser, har skattemæssigt ingen betydning, da forslaget ikke har til hensigt at ændre ved beløbsgrænsen for en skattefri gave. Da gavekortet er en B2B-transaktion mellem virksomheden og udstederen, er der heller ikke krav om, at gavekortet skal kunne ombyttes til kontanter.