Kommentar: Forbrugertilliden en anelse bedre i oktober - godt nyt frem mod de vigtige julemåneder

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden var -11,8 i oktober. Det er en anelse bedre end i september, hvor forbrugertilliden var -13.
Forbrugertilliden er markant forbedret siden lavpunktet i oktober sidste år, hvor forbrugertilliden var på -37.

Det er glædeligt nyt, at optimismen blandt forbrugerne tiltager en smule i oktober. Det kommer ovenpå nedgang i august og september.

Det er godt nyt for de danske detailbutikker, fordi bedringen i optimismen kommer kort tid inden julehandlen, der er årets vigtigste måneder for detailhandlen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka 19 pct. af detailhandlens omsætning sker i november og december.

Julemånederne er meget vigtige måneder for mange detailbutikker. For detailhandlen er det glædeligt nyt, at forbrugerne optimisme igen er i fremgang kort tid før julehandlen.

Læs hele artiklen her