Indberetning af lønsum?

Som medlem af Dansk Detail, Skobranchen.dk og Men’s Fashion World er du også medlem af Dansk Erhverv og kontingent hertil, beregnes ud fra din/jeres samlet lønsum. Det er nu blevet tid til lønindberetning og du kan her læse hvilke tal, der skal indberettes.

Deadline den 31. januar 2022. 


Der er tale om den samlede lønsum i 2021.

Lønsum:
Den kontingentpligtige lønsum skal inkludere følgende:

* A-indkomst (0013)
* A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (0014)
* Bruttoindskud i medarbejderinvesteringsselskaber (0041)
* ATP-bidrag (en tredjedel) (0046)
* Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse (0069)
* Lønmodtagers pensionsandel (0147)
I parentes ses feltnumre i eIndkomst

Endvidere skal summen af eventuelle bruttotræksordninger inkluderes. Dvs. ordninger hvor medarbejdere går ned i løn, mod at virksomheden stiller et eller flere personalegoder til rådighed. Fx sundhedsordning, avis, bredbånd, pendlerkort mv.

Du kan fraregne de samlede løn- og pensionsomkostninger til følgende:
* Adm. direktør, som er tilmeldt det centrale virksomhedsregister (CVR)
* Medarbejdere med en ejerandel på mindst 20%
* Medarbejdende ægtefælle i personligt dreven virksomhed

Antal ansatte:
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk/FTE i 2021). 
Antal ansatte opgøres som det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede personer – også kaldet årsværk - i 2021.
En let måde at finde det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte på, er at tage den samlede indberetning af ATP-bidrag (Felt nr. 0046 i eIndkomst) divideret med 3.408 (samlet ATP-bidrag per medarbejder).

Du kan fraregne følgende:
* Adm. direktør, som er tilmeldt det centrale virksomhedsregister (CVR)
* Medarbejdere med en ejerandel på mindst 20%
* Medarbejdende ægtefælle i personligt dreven virksomhed

Kontakt:
Har du spørgsmål til lønsumsindberetning skal du kontakte Medlemssekretariatet hos Dansk Erhverv på mail medlem@danskerhverv.dk eller 3374 6170.