Husk du kan få kompensation for faste omkostninger fra 1. december 2021 til 28. februar 2022

En virksomhed kan opnå kompensation for faste omkostninger, hvis virksomhe­den:

  • har en forventet omsætningsnedgang på minimum 30 pct. som følge af COVID-19.
  • har faste omkostninger for minimum 4.000 kr. pr. måned for en given kompensationsperiode.
  • er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 7. december 2021, og har minimum 1 måneds omsætning før startdatoen for den kompensationsperiode, der søges kompensation for.

De generelle krav til ansøgningen samt skattemæssige forhold forbundet med modtagelse af kompensation er beskrevet nedenfor og uddybet i bilag 1-7.

Særlige krav og forhold for virksomheder, der har forbud mod at holde åbent, fremgår af bilag 8.

Kapitel 1: Krav til ansøgningen

Ansøgningen skal udfyldes og indsendes elektronisk via Virk.dk.

Ansøgningsfristen er den 31. marts 2022.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om følgende:

  1. Begrundelse for at virksomheden oplever omsætningsnedgang som følge af COVID-19 samt oplysninger om omsætning
  2. Valg af betingelser for kompensation
  3. Kompensationsperiode
  4. Faste omkostninger
  5. Revisorpåtegning
  6. Tro og love-erklæring
  1. Begrundelse for at virksomheden oplever omsætningsnedgang som følge af COVID-19 samt oplysninger om omsætning

Virksomheden skal i ansøgningen angive, at den har en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. som følge af COVID-19. I den forbindelse skal virksomheden

angive følgende oplysninger:

1) Samlet omsætning i referenceperioden

Omsætningen skal kunne henføres til den specifikke referenceperiode,

som virksomheden har angivet i ansøgningen.

Referenceperioden

Referenceperioden er den sammenligningsperiode, virksomhedernes

nedgang i omsætning opgøres i forhold til.

Virksomheden skal anvende en af følgende standardreferenceperioder:

A)

  • Ved kompensationsperioden 1. december 2021 — 31. decem­ber 2021 er referenceperioden:
  • fra og med den 1. december 2019 til og med den 31. december 2019.
  • Ved kompensationsperioden 1., 10. eller 19. december 2021
  • januar 2022 er referenceperioden:
  • fra og med den 1. december 2019 til og med den 31. januar 2020
  • Ved kompensationsperioden 1., 10. eller 19. december 2021
  • februar 2022 er referenceperioden:
  • fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.
  • Ved kompensationsperioden 1. januar 2022 — 28. februar 2022 er referenceperioden:
  • fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. fe­bruar 2020.

Alternative referenceperioder

B) Hvis virksomheden ikke er omfattet af perioderne omtalt i a skal
den anvende perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 30. november 2021.

C) Hvis virksomheden grundet særlige omstændigheder' ikke vur­derer, at referenceperioderne omtalt i a og b giver et retvisende sammenligningsgrundlag, kan der søges om at anvende en an­den referenceperiode. Denne anden referenceperiode skal være på tre sammenhængende måneder (90 dage), og starte den 1. marts 2019 eller senere og slutte senest den 7. december 2021,

D) Hvis virksomheden ikke har haft omsætning i en af de hele pe­rioder omtalt i a-c, danner perioden fra virksomhedens registre­ringsdato i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) til og med dagen før første dag i kompensationsperioden grundlag for op­gørelsen. Perioden skal dog minimum være på 30 dage.

Virksomheden kan genanvende oplysninger om realiseret omsætning fra en tidligere godkendt ansøgning om kompensation for faste omkostnin­ger inden for kompensationsperioden november 2020 til februar 2021, såfremt referenceperioden i den tidligere senest godkendte ansøgning er identisk med den referenceperiode, som virksomheden skal anvende ved ansøgning om kompensation inden for perioden december 2021 til fe­bruar 2022.

*Særlige omstændigheder kan fx være alvorlig sygdom, barsel, brand eller hvis den ansøgende virksomhed er en vækstvirksomhed.

Du kan hente hele vejledningen her.

HUSK du kan søge rådgivning gennem Dansk Erhverv - kontakt Hotline på 3374 6400