Falder din virksomheds omsætning og vokser din kassekredit?

Vi hjælper dig og din virksomhed igennem modgang - før det er for sent

Early Warning er et gratis, fortroligt og uvildigt  tilbud til dig som virksomhedsejer, der oplever modgang i din virksomhed og gerne vil gøre noget ved det. Uanset om den skal lukke eller fortsætte.

Siden 2007 har vi hjulpet mere end 7.000 virksomheder med at vende modgang til medgang. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere. Til gavn for både ejere, virksomheder og os alle sammen.

Sådan hjælper vi

Falder din virksomheds omsætning og vokser din kassekredit? Kan du ikke betale dine regninger?
Eller har du svært ved at afregne moms og skat til tiden?

I Early Warning får du gratis, fortrolig og uvildig hjælp og sparring til at finde en vej igennem de udfordringer, du står med. Vores erfarne konsulenter hjælper dig med at få overblik over din situation og hvilke indsatser og løsninger, der skal til, for at du kan vende modgang til medgang og komme sikkert videre - uanset om din virksomhed skal lukke eller fortsætte.

Få for eksempel hjælp til:

  • Overblik over situationen og afklaring på fremtiden

  • Gennemgang af cash flow, likviditet, kompetencer, produkter, organisationen mm.

  • At pege på de sunde aktiviteter i virksomheden og skille de usunde fra

  • Udarbejdelse af en handlingsplan, der får din virksomhed sikkert videre

  • At gennemføre en turnaround, hvis muligt

  • Juridisk bistand af insolvensadvokater

  • At afdække potentialet for en rekonstruktion af din virksomhed

  • At komme igennem og videre efter konkurs

Her finder du EARLY WARNING