23
feb 2022
COVID-19: Mulighed for forlænget betalingsfrist på rentefrie lån, der forfalder d. 1. april 2022.
Et flertal af Folketingets partier er tidligere blevet enige om at udskyde betalingsfristen for momslån, der forfaldt til betaling hhv. d. 1. november 2021 og d. 1. februar 2022 til d. 1. april 2022. Desuden blev parterne enige om i en midlertidig periode fra d. 15. marts 2022 til d. 15. april 2022 at udvide den maksimale periode for betalingsordninger på skattekontoen fra 12 måneder til 24 måneder. Rentesatsen for betalingsordninger er imidlertid uændret pt. 0,7% pr. måned (ikke skattemæssigt fradragsberettiget), hvilket for et selskab svarer til en årlig bankrente på ca. 11%.
Denne orientering er udarbejdet d. 11. februar 2022 og indeholder de oplysninger, som var tilgængelige på det tidspunkt.
Kilde: Beierholm