Lederartikler fra SKO

Jens Birkeholm

Direktør


Jørgen Rubæk Krebs
Formand

”Lederen” til medlemsmagasinet SKO forfattes af henholdsvis Jørgen Krebs, bestyrelsesformand og af Jens Birkeholm, direktør for Skobranchen.dk




Traditionen tro, så står Jørgen bag lederen i årets første udgave,

mens Jens skriver de resterede syv.

Disse spalter er reserverede til at gøre opmærksom på, opsummere,
komme med opfordringer, eller blot informere medlemmerne om,

hvad der sker i Skobranchen.dk og det regi, vi virker i.

Nedenfor har vi samlet de ledere, som er udgivet fra og med

magasin nr. 2 i 2018, så nu kan du læse dem eller læse dem igen,

præcis når det passer dig.

Har du spørgsmål, ris eller ros, så skriv endelig til Ninna Vatnhamar
på nv@skobranchen.dk

SKO nr. 4, 2019


KLIMAET ER KOMMERCIELT

Af Jens Birkeholm

Bæredygtighed og klima er konkurrenceparametre. Det vil sige kommercielle konkurrenceparametre for branchens virksomheder, og som man kunne se under valgkampen, er de også politiske konkurrenceparametre. Nogle gange løber tingene sammen og mødes i ”den politiske forbruger”.

Gennem de seneste år er CSR, bæredygtighed og klima blevet en integreret del af mange virksomheders dagligdag. Drivkraften har været lovgivning både på EU- og dansk niveau, hvor særligt REACH-forordningen har spillet ind.

Den øgede klimabevidsthed blandt forbrugerne påvirker naturligvis også branchens virksomheder, ligesom en række NGOer løbende prøver at påvirke debatten og virksomhederne i en mere miljøvenlig retning gennem undersøgelser, stikprøvekøb, avisartikler m.m.

Skobranchen.dk følger udviklingen og informerer, så medlemsvirksomhederne kan tage bestik af egne kommercielle muligheder på CSR-området, herunder forholde sig til, om egne kunder efterspørger produkter med en højere CSR-profil end tilfældet er i dag. For der er kommercielle muligheder, der kan udnyttes, hvis kunderne efterspørger det.

Dukker der konkrete spørgsmål op om CSR m.m., så tag endelig fat i os, så vil vi prøve at rådgive bedst muligt og fremskaffe de informationer, som der er brug for. Men de kommercielle muligheder, som er derude, skal man selv gribe. For i sidste ende er det forbrugerne som afgør, hvor relevante konkurrenceparametre CSR, miljø, klima m.m. er. Og relevansen afgøres af, hvordan forbrugerne handler, og hvad de efterspørger, når de står klar med betalingskortet ude i butikken. Sker der ændringer i forbrugeradfærden her, så skal butikkerne og leverandørerne nok reagere på efterspørgslen og tilpasse udbuddet til forbrugernes ønsker.

Så klima, bæredygtighed og CSR er i høj grad kommercielle muligheder. Men også politiske.




SKO nr. 3, 2019


EN OPDATERING AF SKO

Af Jens Birkeholm


For ganske nylig gennemførte vi en undersøgelse blandt medlemmerne af Skobranchen.dk om holdningerne til og oplevelsen af det magasin, som du sidder med i hånden nu, nemlig SKO. Der var en stor interesse for at være med i undersøgelsen, og der kom mange gode ideer og kommentarer frem gennem undersøgelsen. Så tusind tak for jeres deltagelse; det er vi rigtig glade for. Nu er vi så gået i gang med at gennemgå resultaterne, og vi begynder lige så stille og roligt at indarbejde de bedste og mest brugbare i de kommende numre af SKO. Vi ruller ikke derudaf med en stor revolution, men udvikler SKO hen ad vejen. Det glæder vi os til. En af de tiltag, der er gennemført er, at nu kan SKO også læses på vores hjemmeside www.skobranchen.dk. Under fanen ”Medlemsmagasinet SKO” finder du årets udgaver, som du kan læse og/ eller tage ned, hvis du ønsker det.

Dernæst begynder vi i langt højere grad at sætte fokus på den samlede branches udfordringer og fremtid, lige som der skal sættes fokus på de unge mennesker i vores branche. Brancheportrætterne vil fortsat have en central placering af magasinet.

Vi håber, at du vil tage godt imod justeringerne, men er der emner, som du gerne vil have taget op i SKO, så tag fat i os. Ring eller skriv endelig med gode
indspark, for vi vil helst have, at magasinet indeholder artikler, som branchen synes er relevante.

PS. Husk venligst, at vores medlemsmagasin er annoncefinansieret, så er der få eller ingen annoncer, så er det svært at lave et magasin til jer. Skulle du have lyst til at købe annonceplads, så tag fat i Ninna Vatnhamar på nv@skobranchen.dk




SKO nr. 2, 2019


KLASSISKE SAGER IGEN PÅ DAGSORDENEN

Af Jens Birkeholm


For ganske nylig meddelte Danske Bank og Nordea, at de bakker op om Dankortet som en kombination af Dankortet og et internationalt kort, der kan bruges i udlandet. Men Jyske Bank holder fortsat fast i, at de vil splitte kortet i to dele, nemlig et rent Dankort og et rent VISA-kort.


Hos Skobranchen.dk glæder vi os over meldingen fra landets største banker, der i denne sag åbenlyst har lyttet til både butikker og forbrugere. VISA-Dankortet er suverænt det billigste betalingsmiddel i Danmark, og derfor er der al mulig grund til at gøre alt for at bevare dette betalingsmiddel. Og så er det værd at bemærke, at bankernes beslutning kommer efter et langt, intensivt lobbyarbejde fra bl.a. detailhandlens side i forhold til politikere, banker m.fl. Men sagen er endnu ikke løst, da der fortsat mangler en klar melding fra de lokale pengeinstitutter.


Så kom det også frem, at regeringen vil ophæve den sidste del af lukkeloven. Ændringen indgår i regeringens samlede plan for at lette byrderne på erhvervslivet. Pt. foreligger der ikke noget konkret, men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har udtalt sig imod forslaget. Så der er håb. Men udfordringen er, at de allerstørste dagligvareaktører ser en stor fordel i ophævelsen, mens de mindre dagligvarekæder kan lade sig lokke med ombord i en politisk byttehandel alene for at kunne sige, at de var med ombord. Skobranchen.dk arbejder intensivt med sagen og opdaterer, så snart der foreligger nyt.


PS: Har du husket at bestille din annonce i SKO? Magasinet finansieres bl.a. af annoncer, så din beslutning betyder noget.




SKO nr. 1, 2019


BUTIKSLIVET UDDØR
Af Jørgen Rubæk Krebs


Som formand for brancheforeninger, hvis medlemmer primært beskæftiger sig med specialdetailhandel fra fysiske butikker, bliver jeg ved indgangen til dette nye år nødt til at reflektere over dette udsagn.

Ifølge både Hendes Majestæt Dronningen og statsministeren går det godt i Danmark. Det er bl.a. bekræftet af Danmarks Statistik, der i deres novemberrapport skriver, at ”detailsalget er på sit højeste siden medio 2010”. Fra oktober til november var det specielt kategorien beklædning mv., der var højdespringeren med en stigning på 4,6%.


Kom der så endelig gang i forbruget i 2018? Skal vi nu være glade, tilfredse og optimistiske og ignorere, at nogen mener, at ”butikslivet uddør” – eller har denne medalje også en bagside? Ja, den har en bagside! En bagside, som bekymrer mig meget, for så vidt angår udviklingen i de fysiske butikker! For det første er jeg sikker på, at den opgjorte stigning i kategorien beklædning mv. er drevet af Black Friday, den 23. november 2018, hvor der blev købt massevis af julegaver igen i år. Tjekkede I datoen på byttemærkerne på jeres julegaver? For det andet er julehandlen på nettet i november/december steget med 15-20% i forhold til 2017. For det tredje har der aldrig været så mange leverandører og producenter på nettet med egne varer, der i tide og utide nedsættes til priser, som butikkerne føler sig ”tvunget” til at matche. Kunderne tilbydes kontinuerligt priskampagner. Test selv, hvor mange uger en forretningskæde som Imerco reklamerer med nedsættelser på 20% - 30% - 50%. Bilka holdt ikke blot Black Friday, men Black november! Har du selv holdt ”Mid Season SALE”, haft fødselsdag- eller jubilæumssalg, eller specielle gode adventstilbud i december?

Den ”fysiske butik” taber omsætning til netbutikkerne og indtjening p.g.a. priskampagnerne. Men den reelle årsag til ”butiksdøden” er fordi kunderne ønsker det! Kunderne bestemmer valget af købested, og foretrækker de at handle på nettet eller kun på alle kampagnetidspunkterne, så vil de fysiske butikker miste yderligere omsætning og indtjening – ikke blot ved næste julehandel, men i hele 2019! På bagsiden af medaljen, afventer vi endvidere konsekvenserne af AMAZONs beslutning om, hvornår de går ”all-in” i Danmark! Det vil betyde, at alverdens virksomheder, der allerede har accepteret AMAZONS lavprisstruktur, vil give en hidtil uset konkurrence til både netbutikkerne, den fysiske detailhandel og leverandører/ producenter på det danske marked.

I 2019 skal vi holde fokus på ”bagsiden af medaljen” og bl.a. gøre kunderne opmærksomme på betydningen af deres valg. Hvis vi ikke gør det, får det store konsekvenser for byer og lokalsamfund i form af et uddøende butiksliv, med deraf følgende eftervirkninger.

Kære kollegaer, jeg vil arbejde for, at vi ikke mister fokus på bagsiden af medaljen i 2019.

De bedste nytårshilsner

Jørgen Krebs



SKO nr. 8, 2018

SÅ ER DER VAGTSKIFTE I SKOBRANCHEN.DK
Af Jens Birkeholm

Som mange af jer sikkert allerede ved, står Skobranchen.dk over for et vagtskifte, da Bente Mikkelsen efter 40 års indsats for skobranchen har valgt at takke af. Der er efterhånden ikke mange medarbejdere, der i dag opnår at være i samme virksomhed i 40 år, men her er det altså lykkedes.

Vi holdt den 22. oktober en reception for Bente, hvor mange branchefolk havde lejlighed til at kigge forbi og sige tak for indsatsen. Bente arbejder frem til 31. december 2018 i Skobranchen.dk, men holder allerede fra den 12. december 2018 en velfortjent ferie sammen med familien - man bliver helt misundelig.

Men hvad gør vi så i Skobranchen.dk? Det er der styr på, for tidligt i processen besluttede bestyrelsen i Skobranchen.dk, at man fortsat ønskede sit eget omdrejningspunkt for alle organisationens aktiviteter, der skal fungere fuldt ud som i dag i samarbejde med det øvrige sekretariat.

Så den 5. november 2018 startede Ninna Vatnhamar som Skobranchen.dk's nye koordinator, der skal hjælpe medlemsvirksomhederne med stort som småt, være tovholder på branchens magasin, m.m. Frem til den 12. december samarbejder Ninna og Bente om en glidende overgang, så tingene går så glat som muligt.

Ninna kommer direkte fra en stilling hos Kammeradvokaten, men har også arbejdet på CBS Executive som marketingansvarlig, lige som hun har været marketingansvarlig i flere andre virksomheder, herunder SMS Shoppingcenter i Tórshavn. Så hun er den helt rigtige til at holde styr på vores magasin.
Oprindelige er Ninna uddannet Cand. Ling. Merc. i engelsk og har en bachelor i spansk.

Nu er vi som sagt i fuld gang med en introduktion til branchen, herunder også de mange dygtige virksomheder og mennesker, som findes i skobranchen. Jeg håber, at I alle vil være behjælpelige med at introducere Ninna til branchen; det kan kun blive godt.

Ninna kan allerede nu træffes på nv@skobranchen.dk eller tlf. 33 91 46 07, så tag bare fat i hende, for hun er klar. Og er der spørgsmål i øvrigt, så er alle også velkomne til at tage fat i mig på jb@skobranchen.dk eller tlf. 26 20 42 66.



SKO nr. 7, 2018


NÅR DE FÅ ØDELÆGGER DET FOR DE MANGE
Af Jens Birkeholm

Vi har gennem årene rådgivet i mange sager, hvor der har været større eller mindre personaleudfordringer. Og vi er glade for, at vores rådgivere i rigtig mange tilfælde, sammen med ejere, medarbejdere og medarbejdernes organisationer, konstruktivt har kunnet løse udfordringerne, så de fleste har kunnet genkende sig selv i løsninger, der har støttet, at parterne kunne komme videre.  

Men vi har én type sager, som er mere end vanskelige at have med at gøre, og som uheldigvis kommer til at fylde meget for de involverede. Målt på antal er sagerne ikke mange i det store billede, men for den enkelte virksomhed fylder de meget: 
Det er sagerne, hvor en medarbejder bliver sygemeldt, afleverer den ene lægeerklæring efter den anden, ikke medvirker til at gennemføre sygesamtaler og i øvrigt lukker ned for dialogen med virksomheden. På samme tid leverer lægen løbende nye lægerklæringer, kommunen må ikke sige noget, og medarbejderens organisation ikke spiller helt med. Er medarbejderen sygemeldt i forbindelse med f.eks. en graviditet låses situationen helt. 

Alting går i stå. Tiden går. Lønkronerne udbetales hver måned. Noget får virksomheden refusion for, men ikke alt. Lægeerklæringerne forlænges stort set pr. automatik flere gange. Der er ingen dialog med medarbejderen. Virksomheden mangler en medarbejder, aner ikke hvordan han eller hun har det og ved i øvrigt ikke om eller hvornår, at han eller hun vender tilbage. 

Lige den type sager fylder meget i virksomheden, både økonomisk og administrativt, men også mentalt. Og de sager er simpelthen svære at løse på en brugbar, konkret og derfor tilfredsstillende måde for virksomheden, når ikke alle spiller med, spiller efter fælles regler og et fælles mål. Mange virksomheder sidder tilbage med en oplevelse af, at i den type sager er der tale om en skævvridning af de regler, der er lavet for at beskytte medarbejderen, men oplevelsen dækker også over, at der er en række regler, der ikke spiller rigtigt sammen.

For naturligvis skal der være regler, der beskytter mod urimeligheder. Men husk også at mange af disse beskyttelsesregler ikke er indført for at understøtte en adfærd oven for. For den adfærd bryder med de intentioner, der ligger bag reglerne, der skal beskytte medarbejderen på arbejdsmarkedet, og den adfærd skaber tvivl om, hvorvidt beskyttelsen er rimelig eller ej. 

Derfor bør vi tage et opgør med en adfærd som beskrevet oven for, så vi kan se bort fra beskyttelsesbehovet i de relativt få tilfælde, hvor f.eks. en medarbejders adfærd ikke levet op til intentionen og sigtet med reglerne, men i stedet har rettet sig mod en udnyttelse af reglerne.  Ligeledes skal vi i samme omgang have set efter, om der er uhensigtsmæssigheder i samspillet mellem de forskellige regelsæt, der til sammen kan ende med at arbejde imod målet om at få medarbejderen tilbage på arbejdsmarkedet.


SKO nr. 6, 2018


MINDRE, LOKALE CENTRE ER UDFORDREDE
Af Jens Birkeholm


Vores mindre, lokale butikscentre er udfordrede. Som andre i detailhandlen, vil mange sige. Og ja, mange har udfordringer, men også masser af muligheder. Skiftet i detailhandlen mod færre butikker, centralisering og nethandel udfordrer også de lokale butikscentre, der ligger i de mange mindre provinsbyer. Forbrugstilpasningen over mod flere oplevelser, digitale ydelser, udespisning m.m. og færre køb af fysiske produkter er en udfordring og en mulighed.

Tager man et kig rundt i butikscenter-landskabet, kan man se, at der i dag er ejere af og investorer i en del lokale butikscentre, der står med en udfordring i forhold til nutidens og ikke mindst fremtidens detailhandel. For konkurrencesituationen og detailhandelsstruturen er ændret for altid. Nethandlen betyder behov for mindre butiksareal, så lokale butikscentre skal have et skarpt fokus på, om anker-butikkerne er nogle af dem, der med fordel kan reducere butiksarealet. For der er en risiko for, at kundestrømmen bliver mindre. Butikscentret som struktur, konstruktion og bygning kan
ikke i sig selv tilbyde nethandel på butikkernes vegne, for det klarer de jo selv.

Flere større butikscentre er i fuld gang med renoveringer, opdateringer og udbygninger over mod et andet miks af butikker, spisesteder og underholdning. Mikset skifter i disse år, og fokus rykker i retning af samvær og oplevelser.

Så investorer og ejere af lokale butikscentre har en betydelig udfordring, hvor der skal ske centeropdateringer for, at det lokale center kan holde sig
relevant for kunderne i konkurrencen med større centre og byer. Investeringerne kommer til ske under usikkerhed, da ingen præcis kan sige, hvor hårdt nethandlen og forbrugsskiftet rammer de mindre butikscentre. Men sikkert er det, at det næppe fremtidssikrer noget i sig selv ikke at gøre noget eller tænke på sig selv som en mindre version af noget større. Ej heller hjælper det at tilføje endnu en café, en pizza-, kebab- eller thairestaurant til centret med mindre, at der er tale om noget ganske specielt.

Så der skal tænkes. Måske skal man til at gentænke, hvilke opgaver det lokale center skal løse? Hvilke anledning kunderne skal have til at komme der? Skal der på samme måde, som når man taler om ”anker-butikker” tænkes på ”anker-aktiviteter” eller ”anker-anledninger”? Det er næppe flere midlertidige legelande eller lignende på centertorvet, der fremtidssikrer de lokale butikscentre. Det gør kun vores mange dygtige detailhandlere sammen med langsigtede investorer og ejere.




SKO nr. 5, 2018


HVOR POKKER SKAL INDSATSEN LÆGGES?
Af Jens Birkeholm

Ca. 80 % af omsætningen i modebranchen, herunder skobranchen, kommer gennem de fysiske butikker, mens 20 % skabes via nethandlen, salg via sociale medier m.m. Men når man skal arbejde med at skabe mere omsætning i sin virksomhed, hvor skal indsatsen så lægges? Skal man gå i gang med nethandel med tilhørende overvejelser og investeringer, når man ved, at visse kundesegmenter er meget flittige brugere af nethandel? Eller skal man koncentrere indsatsen om salget i den fysiske butik og arbejde med at øge salget ad denne kanal? Svaret er ikke det samme for alle butikker og er ikke
entydigt. 

Lægges fokus på de 80 % af omsætningen, der skabes via de fysiske butikker, så er der ingen tvivl om, at der kan skabes øget omsætning gennem grundigt arbejde med mange af de helt klassiske detailhandelsdyder, f.eks. gennem salgstræning og stærkere salgsfokusering af butikkens personale. Her kan der hentes meget store beløb gennem måling, træning og opfølgning. Det gennemsnitlige salg pr. transaktion skal ikke øges meget, før det bliver til markante beløb på årsbasis. Men også her er der en betydelig investering i træning og opfølgning, tid m.m. Så gratis er indsatsen ikke.

Andre vælger af satse investeringspengene på nethandel, dvs. på de 20 % af omsætningen. Overordnet er det nethandlen, der leverer den vækst, der findes i detailhandlen. Den er så markant, at den kan opgøres officielt, f.eks. af Danmarks Statistik. Men her er markedet mere broget og for mange er det ukendt land, man bevæger sig ud i. Investeringerne er anderledes, måske større og usikkerheden over for, om man har valgt rigtigt, er betydelig. Men potentialet er også stort.  

For mange mindre butikker giver det ikke megen mening at satse på egen netbutik. Der skal bruges mange udviklingskroner, lige som man kan blive overrasket over, hvor mange penge der skal bruges på Google-annoncering for at placere sin netbutik øverst i søgeresultaterne. Tid er også en faktor. Så kan det give mere mening at indgå aftaler med portaler, der håndterer nethandlen, markedsføringen m.m., og så få erfaring med nethandel ad den vej. Nogle mindre butikker vælger endda at samarbejde med Amazon, mens andre vælger at satse på sociale medier for at profilere butikken og så sælge ad den kanal. 

Man skal også have et øje på, hvor kunderne bevæger sig hen, når man vælger, for stort set alle kunder handler i dag både i fysiske butikker og på nettet. Nogle gange handler de i netbutikken, selv om den fysiske butik ligger blot 250 meter væk, eller de står i den fysiske butik og handler i den tilhørende netbutik. Så man skal overveje, hvordan man ser sin fysiske butik og kunderne om nogle år, når valgene skal træffes. 

Måske skal vi vænne os til, at vi skal lidt af det hele? Satse på de 80 %, men også forholde os yderst aktivt til de 20 % af omsætningen. Måske smelter de sammen, så grænserne flyder ud?




SKO nr. 4, 2018


UDFORDRINGEN KAN BRUGES SOM EN STYRKE

Af Jens Birkeholm


Listen over områder, der har påvirket det lokale butiksliv, er kendt og lang: Liberalisering af lukkelov og planlov, rykket mod de større byer, finanskrise, lavere forbrug, skifte i forbruget fra fysiske produkter til udespisning og digitale produkter samt stigende nethandel – alt sammen områder, der har haft en negativ effekt på mange byer og butikker. Konsulentundersøgelser har i forlængelse heraf opstillet flere bud på konsekvenserne af den udvikling, hvis
der ikke gøres noget, hvor af ét scenarie peger på, at der kun vil være ca. 23 rigtige handelsbyer tilbage i Danmark. Det er jo noget skidt. Parallelt med den udvikling er det lykkedes dele af dagligvarebranchen over de senere år dygtigt at få os alle sammen til at fokusere mere på at købe de lokalt producerede fødevarer.

Ikke at det i sig selv har forhindret butikslukninger, men indsatsen har fået mange forbrugere til at tænke anderledes og lokalt. Den udvikling kan specialdetailhandlen generelt og de lokale butikker lægge sig i forlængelse af. Ikke med fokus på det lokalt producerede produkt, men med fokus på de lokale medarbejdere, de lokale butiksindehavere – så fortællingen om de mennesker, der bor og arbejder lokalt, får velfortjent taletid.

Realdania har i samme tidsrum igangsat et større projekt, der er med til at finansiere udviklingen af bymidterne i en række byer rundt i Danmark. Samtidig er der blevet udarbejdet idékataloger med konkrete eksempler på, hvad man kan gøre for at styrke byerne. Så oplevelsen er også, at rigtig mange ildsjæle rundt i byerne gør et meget stort stykke arbejde for at styrke deres byer og butikker. Hvad med digitaliseringen og nettet? Der er ingen tvivl om, at nethandlen har gjort det udfordrende at være fysisk butik. Men vi ser også eksempler på butikker, der har taget digitaliseringen og nettet til sig og har set det som en mulighed for at fortælle de personlige historier om butikker, sortiment, indehaverne og medarbejderne med billeder og videoer på sociale medier. Vi har også set eksempler på lokale butikker, der har brugt nettet og digitaliseringen til at komme uden for lokalområdet og har skaffet sig nye kunder ad de kanaler.

Når det sker og lykkes, så udfordres den gængse opfattelse af hvor ens kunder kommer fra. Men også konsulentbranchens definitioner af, hvilke butikstyper, hvilket sortiment og hvilke beliggenheder, der er rentable, bliver udfordret, når fysiske butikker uden for storbyerne i en provinsby, sælger i hele Danmark og måske endda uden for Danmark uden at have et stort fysisk varelager i bagbutikken, men alligevel et stort sortiment. Så selv om nethandlen har udfordret mange fysiske butikker, så kan digitalisering også bruges til at styrke en eksisterende fysisk butik uden for storbyerne gennem salg og personlig markedsføring direkte til kunderne.




SKO nr. 3, 2018


ET MANGEHOVEDET UHYRE ELLER EN MULIGHED?
Af Jens Birkeholm
 
Debatten for og imod Amazon som enten en massiv trussel eller en mulighed bølger frem og tilbage, og i USA får Amazon ofte ansvaret for et massivt antal butikslukninger, hvor hele kæder drejer nøglen om. Ligeledes forudses det, at den danske og den øvrige skandinaviske detailhandel vil blive ramt massivt, hvis Amazon for alvor tager fat i det skandinaviske marked. Men ser vi til det amerikanske, hvor mange store kæder enten lukker eller nedskalerer voldsomt, så er der et fælles karakteristika ved disse kæder, som stort set ikke omtales, når ansvaret for lukningerne debatteres: Stort set alle disse kæder har ekspanderet massivt gennem opkøb og nye etableringer, der har krævet kapital, lige som kapitalfonde i flere tilfælde har været ejere eller medejere. Det betyder, at de alle har været plasteret til med så høj gæld, at de også af den årsag ikke har kunnet klare konkurrencen. Resultatet er lukning af mange tusinde butikker. Og den situation kan man ikke alene give Amazon skylden for, men det er måske mere bekvemt? Omvendt er det helt sikkert, at Amazon har gjort det meget, meget vanskeligere at være detailhandler i en række af de forskellige brancher, hvis Amazon sælger. Og det har helt sikkert taget livet af mange butikker. Så der er bestemt grund til bekymring.

Men Amazon er mere end en voldsomt stor netbutik. Det er også en nethandelsplatform, der er åben for andre detailhandlere, der gerne vil sælge deres varer på nettet. Det er en fiks og færdig platform, som man mod betaling kan få adgang til, og som leverer omfattende data på, hvordan salget går, markedsføringsmoduler og meget andet. Man kan endda få Amazon til at håndtere lager, forsendelse osv. Og den mulighed er også åben for danske butikker, hvis man har lyst?

Men hvad ved vi egentlig her og nu om Amazon’s skandinaviske planer? Ikke så meget, men dog noget:
• De har købt domænet amazon.se, dvs. det svenske domæne.
• Der er vedholdende rygter om en placering i det sydlige Sverige, f.eks. Malmø.
• Der gættes på en etablering allerede i 2018.
• Holder det stik, vil kunder i store dele af Skandinavien kunne få dag-tildag- levering fra Amazon
• De har allerede flere store lagre i Tyskland, hvorfra de også kunne levere mere intensivt til Skandinavien.
• Danmark er et af de lande, der har den bedste adgang til internettet, og forbrugerne er allerede vant til at handle på nettet. Så vi ved lidt, men ikke alt.


Men vi ved, at vi skal være opmærksomme, men også overveje, om det giver muligheder? Det er ikke let!




SKO nr. 2, 2018


PRAKTIKPLADS-AUB
Af Jens Birkeholm

For nylig udsendte vi information om de nye regler vedrørende Praktikplads-AUB, som vi også har omtalt i efteråret, og som er en del af trepartsaftalen mellem regeringen, LO og DA, der bl.a. skal skaffe flere elevpladser. Nu er reglerne blevet konkrete og indeholder pisk og gulerod for butikkerne, hvor butikker, der har for få elever får en økonomisk straf, mens butikker der tager ekstra elever får en præmie.

Vi har tidligere meldt ind til DA, at vi ikke tror på, at den model virker, men blot påfører mindre butikker med en stram økonomi, der ikke kan ansætte elever, en økonomisk udgift som man gerne ville være foruden, lige som butikken pålægges endnu flere administrative opgaver. 

Vi tror mere på en ren model med en elev-bonus, som vi har set det tidligere, og som mange var glade for og som skabte ekstra elevpladser. Den nuværende model skaber givet flere elevpladser i de allerstørste virksomheder, men mange mindre virksomheder vil blot opleve det som en ekstra udgift, hvis der ikke lige her og nu er penge til en elev. Men nu er reglerne her. Det kan vi desværre ikke ændre ved. 

Derfor er det også vigtigt, at man dykker ned i de nye regler for at kunne beregne konsekvenserne i ens egen virksomhed. Først og fremmest skal det gøres klart, at virksomheder ikke nødvendigvis skal betale 27.000 kr., hvis de ikke har nogen elever, somdet har været omtalt. For langt de fleste små og mellemstore virksomheder inden for detailbranchen er det en forholdsmæssig andel af 27.000 kr., der skal betales, hvis butikkerne ikke har nok elever. Det kommer dog helt an på sammensætningen af virksomhedens medarbejdere og deres erhvervsuddannelser. 

Derfor er det vores anbefaling, at man udregner virksomhedens aktuelle elevpoint og virksomhedens forventede elevpoint for at se forholdet mellem disse. Hvis man bruger den beregner, der er lagt på virk.dk (”Beregner 2”), vil man få et godt overblik over, om man skal betale noget og evt. hvor meget. Beregningerne er dog kun til eget brug, da ordningen ikke medfører, at virksomhederne skal lave nogle former for nye indberetninger - alle relevante data hentes i centrale registre.

Vi hører gerne om erfaringerne med Praktikplads- AUB, det administrative arbejde m.m., så vi kan give informationerne videre til de ansvarlige.




SKO nr. 1, 2018

Af Jørgen Rubæk Krebs

Vi har igennem hele 2017 hørt om, at den økonomiske krise i Danmark er ovre, at industrien har fremgang og at arbejdsløsheden er lav. Vi har hørt om stigende boligpriser, stigende aktiekurser og historisk lave renter. Vi har hørt, at der er akkumuleret milliarder i opsparing til forbrug! Men vi har ikke set noget forbrug, der rigtig kom specialdetailhandlen til gavn - før den 24. november 2017! Black Friday blev den travleste dag nogensinde målt på Dankort
omsætningen – og det ser ud til, at Black Friday ikke ødelagde julehandlen, som mange frygtede.

Den 22. december rundede Dankortomsætningen to milliarder kroner og blev dermed den 3. største handelsdag nogensinde! Det er helt sikkert, at der for en meget stor del af pengene blev købt dagligvarer og der er helt sikkert gået en masse penge til nethandlen – men specialdetailhandlen har også haft fremgang for første gang i mange år- om end den har være forskellig fra by til by. Men lad os håbe, at det var det endelige opgør med forbrugernes krise-mentalitet! Omsætningen i butikkerne har også indflydelse på udviklingen i Skobranchen.dk, hvor vi må konstatere, at vi i årets løb har mistet medlemmer fra både leverandørsiden og detailhandelssiden. Nogen fordi de har tabt kampen om omsætningen – andre fordi de ikke har kunne se værdien i at være en del af branchefælleskabet. Heldigvis er der også kommet nye medlemmer til. Organisationsmæssigt har 2017 været et år, som vi har brugt på at konsolidere vores forening og arbejdet på at ”samle organisationen”. Når vi gør status, kan vi konstatere, at der har været udfordringer i løbet af året. Dog ikke større end de er blevet løst og har gjort os stærkere i fællesskabet. I 2018 vil vi gentage nogen af succeserne fra 2017, idet vi arrangerer en ny branchedag i samarbejde med Dansk Detail og sender et nyt hold sko-elever på studietur til Milano! Vi vil også arbejde på at forny indkøbsdagene i Bella Centret til gavn for både leverandører og detailhandlere. En stor opgave for os alle i 2018 bliver implementeringen af Persondataforordningen, der træder i kraft 25. maj. Et godt råd: Hold jer ajour via www.skobranchen.dk, der løbende opdateres med nyheder.

I 2018 kan vi forvente mange nye udfordringer og Nethandlen er absolut en af de større, da vi må forvente, at den vil vokse yderligere – til gavn for nogen og stor udfordring for andre. Som organisation skal vi være med til at sætte fokus på net-svindlen og på de udenlandske netbutikkers aggressive vækst, der ikke altid foregår på lige markedsvilkår. Den største trussel for både danske netbutikker og detailbutikker vurderer jeg, vil være om en af ”net-giganterne”, som f.eks. Amazon etablerer sig i Danmark og inviterer forbrugerne indenfor i deres kundeklub. I 2017 udsendte Amazon 5.000.000.000 pakker! Disruption?

En forbruger har beskrevet konsekvenserne af den øgede nethandel i et indlæg i NordJyske’s e-avis:

“Og medens netbutikkerne jubler, drejer de lokale butikker nøglen om, og efterlader øde og tomme gågader og butikscentre. Tillykke til os allesammen - hvor er vi dygtige! Vi sparer nogle penge på gaverne, og betaler prisen ved at ende med at bo i tomme og triste byer uden handelsliv.”


ERIK J. 23. DECEMBER 2017 12:16

Vi går således ind til år 2018 med forhåbninger om milde ”forbrugs-vinde”, men vi må ikke tro, at vi kan komme sovende til det! Konkurrencen om forbrugernes gunst er benhård – og vi skal mere end nogensinde kæmpe for at gøre os attraktive og relevante! Det være sig både som detailforretning, netbutik, leverandør, producent - og ikke mindst brancheforening! Udfordringerne bliver store, så derfor er det et oprigtigt ønske, når jeg ønsker jer alle et godt og fremgangsrigt nytår!